Af Suzy T. Kane, 8. marts 2024
Skrevet kl. 3, EST, 17. januar 1991
Hvis der er liv
på andre planeter,
hvis et eller andet væsen
på nattevagt
et eller andet sted derude
i himlens store hvælving
skulle ske
at bøje sit øre
mod Mælkevejen,
en lyd vil fange
i sin modtager
som i en hals,
en lyd, der vil krydse
universet i årevis.
Fordi væsenet er intelligent,
den vil have medlidenhed, hvad den hører
revet ud af et lillebitte solsystem—
det fortvivlede hyl,
det lange hyl,
den ubønhørlige klagesang
gået op igen fra planeten Jorden.
One Response
Tak for dette gribende, men smukke digt Suzy. Jeg blev født i Mosul, Irak. Måtte flygte i en ung alder, fordi Irak/ME stadig var dengang og nu stadiet for forskruede djævelske geopolitiske skakspil mellem stormagter.
På trods af at man lever i et sikkert land nu, går der ikke en dag, der ikke har vist de negative konsekvenser, krig kan give på mennesker (skadede forældre og familie)
som jeg som barn ikke kunne undslippe.