Tariq Ali: Terroranklager mod Pakistans tidligere premierminister Imran Khan er "virkelig groteske"

AMY GOD MAND: Dette er Demokrati nu!, democracynow.org, Krigs- og fredsrapporten. Jeg er Amy Goodman, sammen med Juan González.

Vi vender os nu til at se på den politiske krise i Pakistan, hvor den tidligere premierminister Imran Khan er blevet anklaget i henhold til Pakistans antiterrorlov. Det er den seneste eskalering mellem den pakistanske stat og Khan, som fortsat er meget populær efter sin afsættelse fra embedet i april i, hvad han beskrev som en form for et "amerikansk-støttet regimeskifte." Khan er fortsat med at holde store stævner over hele Pakistan. Men i weekenden forbød pakistanske myndigheder tv-stationer at sende hans taler live. Så, mandag, indgav politiet antiterroranklager mod ham, efter at han holdt en tale, hvor han anklagede politibetjente for at torturere en af ​​hans nære hjælpere, der blev fængslet på grund af anklager om oprør. Kort efter anklagerne blev annonceret, samledes hundredvis af Khans tilhængere uden for hans hjem for at forhindre politiet i at arrestere ham. Senere mandag svarede Khan på anklagerne i en tale i Islamabad.

IMRAN KHAN: [oversat] Jeg havde ringet til at tage retslige skridt mod dem, politibetjentene og retsdommeren, og regeringen registrerede en terrorsag mod mig. For det første gør de det forkerte. Når vi siger, at vi vil tage retslige skridt, anlægger de en sag mod mig og udfærdiger en arrestordre mod mig. Hvad viser dette? Der er ingen retsstat i vores land.

AMY GOD MAND: Så nu i London får vi selskab af Tariq Ali, den pakistanske britiske historiker, aktivist, filmskaber, i redaktionsudvalget for Ny venstre anmeldelse, forfatter til mange bøger, bl.a Opstand i Pakistan: Hvordan man bringer et diktatur ned, som udkom for nogle år siden, og Kan Pakistan overleve? Hans seneste bog, Winston Churchill: Hans tider, hans forbrydelser, vil vi tale om på et andet show. Og vi taler også om dette midt i disse massive oversvømmelser af Pakistan, og vi kommer til det om et øjeblik.

Tariq, tal om betydningen af ​​terroranklagerne mod Imran Khan, som blev afsat i det, han dybest set kalder USA-støttet regimeskifte.

TARIQ ALI: Nå, Imran havde irriteret USA. Det er der absolut ingen tvivl om. Han havde sagt - da Kabul faldt, sagde han offentligt som premierminister, at amerikanerne lavede et kæmpe rod i det land, og dette er resultatet. Så, efter at Ukraine-krigen blev udløst af Putin, var Imran i Moskva den dag. Han kommenterede det ikke, men han var bare overrasket over, at det skete under hans statsbesøg. Men han nægtede at støtte sanktioner mod Rusland, og det blev han kritiseret for, hvortil han svarede: ”Indien bakker ikke op om sanktionerne. Hvorfor kritiserer du dem ikke? Kina støtter dem ikke. Størstedelen af ​​verden, den tredje verden, støtter dem ikke. Hvorfor holde på mig?” Men han var blevet en plage. Om USA har lagt for meget i det, ved vi ikke. Men sikkert, militæret, som er meget dominerende i pakistansk politik, må have tænkt, at for at behage USA, må man hellere slippe af med ham. Og der er ingen tvivl om, at uden militær støtte til hans fjernelse, ville han ikke være blevet fordrevet.

Hvad de troede, eller hvad de antog, var, at Imran ville miste al popularitet, fordi hans regering havde begået mange fejl. Der blev talt om korruption af hans kone osv. osv. Så skete der noget i juli, som rystede etablissementet, nemlig at der i den mest folkerige og vigtige provins i landet, der var vigtig med hensyn til magten, Punjab, var 20 mellemvalg til parlamentariske pladser, og Imran vandt 15 af dem. Han kunne have vundet yderligere to, hvis hans parti havde været bedre organiseret. Så det viste, at støtten til ham, hvis den var forsvundet, var på vej tilbage, fordi folk bare var chokerede over den regering, der havde erstattet ham. Og det, tror jeg, også gav Imran en masse håb om, at han ganske nemt kunne vinde det næste folketingsvalg. Og han tog på en storslået rundrejse i landet, hvoraf der var to ben: Militæret har sat korrupte politikere til magten, og USA har organiseret et regimeskifte. Og en af ​​de største tilråb på alle disse demonstrationer, som havde hundredtusindvis af mennesker på sig, var "Den, der er en ven af ​​USA, er en forræder. En forræder." Det var den store sang og en meget populær sang på det tidspunkt. Så han har uden tvivl bygget sig selv op igen.

Og jeg tror, ​​det var den begivenhed, Amy, i juli, med at vise folkelig støtte via valg, når han ikke engang er ved magten, der bekymrede dem, så de har ført en kampagne mod ham. At arrestere ham under antiterrorlovene er virkelig grotesk. Han har tidligere angrebet dommere. Han angreb nogle af de retslige myndigheder i sin tale forleden. Hvis du vil anholde ham, har du — du kan anklage ham for foragt for retten, så han kan gå og kæmpe imod det, så får vi se, hvem der vinder, og i hvilken ret. Men i stedet har de arresteret ham under terrorlovene, hvilket er lidt bekymrende, at hvis målet er at holde ham ude af det næste valg på grund af de såkaldte terroranklager, vil det skabe mere kaos i landet. Han er ikke så bekymret i øjeblikket, efter hvad jeg kan forstå.

JUAN GONZÁLEZ: Og, Tariq, jeg ville spørge dig - i betragtning af de massive protester, der er udbrudt til støtte for ham, er det din fornemmelse, at selv folk, der kan have været modstandere af Imran Khan, forener sig bag ham, mod det politiske og militære etablissement af Land? Når alt kommer til alt - og potentialet for fortsat forstyrrelse i et land, der er det femtestørste land i verden målt i befolkning.

TARIQ ALI: Ja, jeg tror, ​​de er bekymrede. Og jeg synes, Imran kom med en meget væsentlig bemærkning i sin tale i weekenden. Han sagde: "Glem det ikke. Lyt til klokkerne, der ringer i Sri Lanka,” hvor der var et masseoprør, som besatte præsidentpaladset og resulterede i, at præsidenten flygtede, og et par ændringer satte sig i gang. Han sagde: "Vi går ikke ad den vej, men vi vil have nye valg, og vi vil have dem snart." Nu, da de tog magten, sagde den nye regering, at vi vil forsøge at holde valg i september eller oktober. Nu har de udskudt disse valg til august næste år.

Og, Juan, du er nødt til at forstå, at samtidig er den nye regerings aftale med IMF har betydet enorme prisstigninger i landet. Der er mange mennesker nu, der ikke har råd til at købe landets basisfødevarer. Det er blevet for dyrt. Gasprisen er steget. Så for de fattige, som allerede har lidt elektricitet, er det et totalt traume. Og folk giver selvfølgelig den nye regering skylden, fordi det er den regering, der gjorde aftalen med IMF, og den økonomiske situation i landet er yderst prekær. Og dette har uden tvivl også øget Imrans popularitet. Jeg mener, snakken går på, at hvis der skulle afholdes et valg inden for de næste fire måneder, ville han feje over landet.

JUAN GONZÁLEZ: Og du nævnte militærets rolle i pakistansk politik. Hvad var militærets forhold til Imran, før denne krise brød ud, før hans afsættelse som premierminister?

TARIQ ALI: De godkendte, at han kom til magten. Det er der ingen tvivl om. Jeg mener, det kan være pinligt både for ham og dem nu i den nuværende situation i landet, men der er næppe tvivl om, at militæret i virkeligheden stod bag ham, da han kom til magten. Men som andre politikere har han brugt sin magt og opbygget en enorm base for sig selv i landet, som tidligere var begrænset til regimet, Pakhtunkhwa-regimet, regering, folkevalgt regering i den nordlige del af landet, på grænsen til Afghanistan, men breder sig nu, selv til dele af Karachi. Og Punjab ser nu ud til at være en højborg, en af ​​PTI's - Imrans partis - vigtigste højborge.

Så det militære og politiske etablissement har det ikke på deres måde. Jeg mener, de troede, de kunne skabe en ny stabilitet med Sharif-brødrene. Nu, hvad der er interessant, Juan, og ikke er blevet rapporteret, er, at før Shehbaz Sharif, du ved, ivrigt trådte ind i Imrans sko, var der en splid, får jeg at vide, mellem de to brødre. Hans ældre bror, Nawaz Sharif, den tidligere premierminister, der er i Storbritannien, angiveligt syg, fordi han blev løsladt fra et fængsel på grund af korruptionsanklager for at gå til en operation i Storbritannien - han har været her i nogle år - han var modstander af Shehbaz kommer til at tiltræde. Han sagde: "Bedre at gå til et øjeblikkeligt folketingsvalg, mens Imran er upopulær, og vi kan vinde det, og så har vi år forude." Men hans bror overstemte ham eller hvad som helst, hvordan de end afgør disse argumenter, og sagde: "Nej, nej, vi har brug for en ny regering nu. Situationen er dårlig." Nå, dette er resultatet.

AMY GOD MAND: Jeg ville også spørge dig om de forfærdelige oversvømmelser, der finder sted i Pakistan, Tariq. I løbet af de sidste to måneder har unormalt kraftig monsunregn ført til omkring 800 menneskers død, og oversvømmelserne har beskadiget over 60,000 hjem. Her er nogle af stemmerne fra overlevende fra oversvømmelserne.

AKBAR BALOCH: [oversat] Vi er meget bekymrede. Vores ældste siger, at de ikke har set sådan regn og oversvømmelser i de sidste 30 til 35 år. Det er første gang, vi har set så kraftig regn. Nu er vi bekymrede for, at denne form for kraftig regn kan fortsætte i fremtiden, fordi vejrmønstret ændrer sig. Så nu er vi virkelig nervøse for det her. Vi er virkelig bekymrede.

SHER MOHAMMED: [oversat] Regnen ødelagde mit hus. Alle mine kvæg var tabt, mine marker ødelagte. Kun vores liv blev reddet. Intet andet er tilbage. Gudskelov reddede han mine børns liv. Nu er vi prisgivet Allahs nåde.

MOHAMMED AMIN: [oversat] Min ejendom, mit hus, alt var oversvømmet. Så vi søgte ly på taget af en statsskole i tre dage og tre nætter, omkring 200 mennesker med børn. Vi sad på taget i tre dage. Da vandet trak sig lidt tilbage, slæbte vi ungerne op af mudderet og gik i to dage, indtil vi ankom til et sikkert sted.

AMY GOD MAND: Så det kan være tæt på tusinde mennesker er døde, titusinder fordrevet. Betydningen af ​​denne klimaændring i Pakistan, og hvordan det påvirker landets politik?

TARIQ ALI: Det påvirker politik over hele verden, Amy. Og Pakistan er det selvfølgelig ikke - kan ikke udelukkes, og det er heller ikke usædvanligt. Men det, der til en vis grad gør Pakistan anderledes, er, at oversvømmelser i denne skala - det er sandt, hvad personen sagde - at de ikke er blevet set før, bestemt ikke i levende minde. Der har været oversvømmelser og jævnligt, men ikke i denne skala. Jeg mener, selv byen Karachi, som er den største industriby i landet, som næsten ikke har oplevet oversvømmelser tidligere, de var - halvdelen af ​​byen var under vandet, inklusive områder, hvor middel- og øvre middelklasse bor. . Så det har været et kæmpe chok.

Spørgsmålet er dette - og dette er et spørgsmål, der dukker op, når der er et jordskælv, en oversvømmelse, en naturkatastrofe: Hvorfor har Pakistan, på hinanden følgende regeringer, militære og civile, ikke været i stand til at opbygge en social infrastruktur, et sikkerhedsnet for almindelige mennesker? Det er fint for de rige og de velstillede. De kan flygte. De kan forlade landet. De kan tage på hospitalet. De har mad nok. Men for størstedelen af ​​landet er dette ikke tilfældet. Og dette fremhæver bare den sociale krise, der har tæret på Pakistan, og som nu er blevet yderligere ødelagt af IMF krav, som ødelægger landet. Jeg mener, der er underernæring i dele af landet. Oversvømmelserne ødelagde Balochistan, en af ​​de fattigste dele af landet og en provins, der er blevet ignoreret i mange, mange årtier af på hinanden følgende regeringer. Så du ved, vi taler og bliver altid optaget af særlige naturkatastrofer eller klimaforandringer, men regeringen bør nedsætte en planlægningskommission, der rent faktisk planlægger at bygge en social struktur, social infrastruktur for landet. Dette gælder selvfølgelig ikke kun Pakistan. Mange andre lande burde gøre det samme. Men i Pakistan er situationen særlig øde, fordi de rige er ligeglade. De er bare ligeglade.

AMY GOD MAND: Tariq Ali, før vi går, har vi 30 sekunder, og jeg ville spørge dig om Julian Assanges situation. Vi har lige lavet et afsnit om Julian Assanges advokater og journalister, der sagsøgte CIA og Mike Pompeo personligt, fhv CIA direktør, for at arbejde sammen med et spansk firma med at aflytte ambassaden, videooptage, afspille lyd, tage besøgendes computere og telefoner, downloade dem, forstyrre klient-advokat-privilegiet. Kunne dette stoppe udleveringen af ​​Julian Assange, som er anklaget for spionage i USA?

TARIQ ALI: Nå, det burde det, Amy - det er det første svar - for dette har været en politisk sag fra begyndelsen. Det faktum, at højtstående embedsmænd diskuterede, om de skulle dræbe Assange eller ej, og det er det land, hvortil den britiske regering og retsvæsen, som handler i hemmeligt samarbejde, sender ham tilbage og hævder, at dette ikke er en politisk retssag, det er ikke en politisk ofring. , det er dybt chokerende.

Nå, jeg håber, at denne retssag bringer nogle flere fakta frem, og der bliver truffet nogle foranstaltninger, for denne udlevering burde virkelig stoppes. Vi prøver alle sammen, men politikerne i det store og hele, og hovedsagelig fra begge partier - og den australske nye premierminister i valgkampen lovede, at han ville gøre noget. I det øjeblik han bliver premierminister, falder han bare fuldstændig ind i USA - knap nok en overraskelse. Men i mellemtiden er Julians helbred dårligt. Vi er meget bekymrede over, hvordan han bliver behandlet i fængslet. Han burde ikke sidde i fængsel, selvom han skal udleveres. Så jeg håber på det bedste, men frygter det værste, for man skal ikke have nogen illusioner om dette retsvæsen.

AMY GOD MAND: Tariq Ali, historiker, aktivist, filmskaber, forfatter til Opstand i Pakistan: Hvordan man bringer et diktatur ned. Hans seneste bog, Winston Churchill: Hans tider, hans forbrydelser.