By Joseph Essertier, World BEYOND WarMaj 3, 2019
En samling af Japan for a World BEYOND War den 27th of April markerede det første årsdag for Panmunjom-erklæringen, hvormed et år før Nordkorea og Sydkorea gik ind for at samarbejde om officielt at afslutte koreakriget.
I en seriøs, men sjov begivenhed på et karaoke-rum i Nagoya diskuterede vi de nuværende forhold, der står overfor koreere og Okinawans og historien om Washington- og Tokyo-sponsoreret vold mod dem. Vi så videoklip af en tur til Okinawa, at jeg og et andet WBW-medlem tog sammen i begyndelsen af februar, og selvfølgelig snakkede vi meget og lærte hinanden bedre. Efter karaoke-samlingen kom vi sammen med andre fredskærende borgere i Nagoya og sammenknyttede vores kroppe symbolsk til en "menneskelig kæde" i solidaritet med den menneskelige kæde i Korea samme dag.
Denne begivenhed blev dækket af det sydkoreanske massemedie. Se denne video på engelsk for eksempel. (I Korea gjorde de det kl. 14:27 den 4/27, da datoen er skrevet "4.27" på deres sprog. Japanske sprog viser også datoer på denne måde). Sektionen af de fem af os, der dannede en kæde på billedet ovenfor i Nagoya, var kun en sektion af en lang kæde bestående af omkring 30 mennesker, måske 20 meter lange på et større gadehjørne.
Bemærk, at der ikke var bannere eller plakater, der markerer bestemte politiske eller religiøse grupper. Dette var tilsigtet. Det blev besluttet, at der ikke ville blive vist nogen organisatoriske tilknytninger på grund af de forskellige deltagende organisationer, undertiden af modstridende politiske mål, under denne særlige begivenhed. Vi også i Nagoya respekterede dette ønske fra arrangørerne.
Der har været næsten 150 protester i de sidste tre år mod den nye basiskonstruktion i Henoko og Takae, på hjørnet på billedet. Dette hjørne er i et centralt shoppingområde i Nagoya kaldet "Sakae." Hovedfokus har været på at forhindre USA i at opbygge disse to baser, men nogle gange er der blevet udtrykt meninger mod krig og for fred på den koreanske halvø i solidaritet med koreanere og andre i Nordøstasien truet af USA.
Disse ugentlige protester afholdes på lørdage fra 18: 00 til 19: 00. Kun de værste tyfoner og snestorm har forhindret folk i at samle. Selv i kraftig sne og regn samles vi / de hver uge. Vi uddanner forbipasserende med billeder, der viser, hvad der sker i Okinawa, giver taler, synger antiwar sange, og gør en "line dance." Japan for en World BEYOND War er en af de grupper, der har støttet disse bestræbelser i løbet af det sidste halvandet år.
Okinawans og japansk, der bor eller har boet i Okinawa, giver ofte taler, nogle gange i "Uchinaa-guchi", det mest almindelige sprog / dialekt i Uchinaa. (Uchinaa er et lokalt navn for Okinawa). Og folk fra Okinawa samt folk fra andre øer i Archipelago, som Honshu (hvor Tokyo, Kyoto, Osaka, Nagoya og andre større byer er placeret), klæder ofte i traditionelle tøj og sang sange af Okinawa. Således giver protesterne ud over at lave en politisk erklæring også et forum for folk fra andre dele af øhavet samt de udenlandske folk, der går forbi, for at opleve Okinawas kultur. Dette er et interessant træk ved anti-base protester fra Nagoya og andre større byer som Tokyo.
En måde at sige "Landet er ikke dit" i Uchinaa-guchi er "Iita mun ya nan dou." På Tokyo-japansk, som er det dominerende "fælles sprog" i hele Japan, kunne dette udtrykkes med "Anata no tochi dewa nai." Dette er et eksempel på, hvor forskellige disse sprog / dialekter er fra hinanden, og et eksempel på den rige sproglige mangfoldighed i Øhavet. Jeg taler ikke Uchinaa-guchi, men jeg spurgte for nylig en Okinawan hvordan man kunne sige dette på deres sprog - fordi jeg vil sige "Det er ikke din" til amerikansk militærpersonale, der bor og træner og forbereder sig på krig på de okkuperede områder i disse fordrevne mennesker. På et tidspunkt var der gårde, veje, hjem og grave på disse lande. Der er stadig nogle Okinawa-mennesker i live i dag, som var børn, der boede på det land for længe siden, før det blev stjålet fra dem af amerikanske borgere.
Og sproget i Uchinaa, eller "dialekter" i Okinawa, er ved at dø. Dette skyldes ikke kun den sproglige imperialisme, dvs. statspædagogiske politikker i Japans imperium og Japan efter krigen, men også på grund af de flere årtier af amerikansk indflydelse. Nogle ældre okinawere kan tale engelsk godt, mens deres børnebørn ikke kan tale det lokale sprog for deres bedsteforældre, "Uchinaa-guchi." Jeg kan kun forestille mig, hvor trist og smertefuldt det skal være for dem. (Men selv inden for Okinawa er der variation og mangfoldighed med hensyn til dialekter. Dette er typisk for andre dele af øhavet, der oprindeligt var fyldt med fantastisk og ofte smuk kulturel mangfoldighed).
Nogle gange viser demonstranter videoer af den smukke natur i Okinawa, inklusive den truede "dugong" eller havkoe, ved hjælp af en digital projektor, der projicerer billederne på en bærbar skærm eller et simpelt hvidt ark eller gardin. En T-shirt, som mange fredsaktivister bærer til disse protester, har ordet ”sej” skrevet på det i kinesiske tegn, som med kvinden med den grå T-shirt, der står til højre for mig. Faktisk har anti-base-demonstranterne i Nagoya været meget vedholdende gennem de seneste tre år og også kreative og originale. Og ikke kun ældre, der ikke har byrden af at tjene løn fra fuldtidsarbejde. Der er mange arbejdende, middelaldrende og endda unge voksne, der udtrykker deres modstand på denne måde.
Desværre dækkede amerikanske og japanske journalister næppe begivenheden den 27. i Korea, selv når mange titusinder - jeg har hørt så mange som 200,000 - koreanere stilte op og holdt hænder langs den USA-pålagte "DMZ" (Demilitarized Zone at den 38. parallel, der har opdelt Korea i det meste af sidste århundrede). Plus, der var mange solidaritetsdemonstranter uden for Korea.
En græsrods video om 27th på koreansk er her:
Et blogpost på engelsk og tysk, og med video er link..
Arrangementet var annoncerede mindst lige så tidligt som i januar.
Pave Frans markeret 4 / 27 med en tale.
"Må denne fest tilbyde håb til alt, at en fremtid baseret på enhed, dialog og broderskabs solidaritet er virkelig muligt", siger pave Francis i sin meddelelse. "Gennem tålmodige og vedholdende bestræbelser kan udøvelsen af harmoni og konkord overvinde opdeling og konfrontation."
Nobel Peace laureate Mairead Maguire, og professorerne Noam Chomsky og Ramsay Liem lavede udsagn der var dækket af koreanske sprogmedier.
Der var også begivenheder i Los Angeles, New York og Berlin.
Udover andre begivenheder i Japan var der en pædagogisk begivenhed, der mindede Panmunjom-erklæringen i Nagoya med et foredrag af en professor i Koreakuniversitetet i Japan (朝鮮 大 学校) og en forsker med "Korea Issues Research Institute" (韓国 問題 研究所 所長).
Hold øje med flere menneskelige kæder i fremtiden i Korea. Disse er livbevidste kæder, der frigør menneskeheden fra krigslivets liv.
Mange tak til professoren og aktivisten Simone Chun for at give det meste af ovenstående oplysninger om begivenheder i Korea og rundt om i verden. Hun delte det med os gennem Korea Peace Network. Hun bidrager til fredsbevægelsen med hensyn til både forskning og aktivisme gennem organisationer, der inkluderer Alliance of Scholars Concerned about Korea, Women Cross DMZ og Nobel Women's Initiative.
