Ukrainere kunne besejre en russisk besættelse ved at opskalere ubevæbnet modstand

Af Craig Brown, Jørgen Johansen, Majken Jul Sørensen og Stellan Vinthagen, Gør ikke-vold, Marts 29, 2022

Som freds-, konflikt- og modstandsforskere stiller vi os selv det samme spørgsmål som mange andre mennesker i disse dage: Hvad ville vi gøre, hvis vi var ukrainere? Vi håber, at vi ville være modige, uselviske og kæmpe for et frit Ukraine baseret på den viden, vi har. Modstand kræver altid selvopofrelse. Alligevel er der effektive måder at modstå invasion og besættelse på, som ikke involverer at bevæbne os selv eller andre, og som vil føre til færre ukrainske dødsfald end militær modstand.

Vi tænkte på, hvordan - hvis vi boede i Ukraine og lige var blevet invaderet - vi bedst ville forsvare det ukrainske folk og kultur. Vi forstår logikken bag den ukrainske regerings appel om våben og soldater fra udlandet. Vi konkluderer dog, at en sådan strategi kun vil forlænge smerten og føre til endnu større død og ødelæggelse. Vi minder om krigene i Syrien, Afghanistan, Tjetjenien, Irak og Libyen, og vi vil forsøge at undgå en sådan situation i Ukraine.

Spørgsmålet står så tilbage: Hvad ville vi i stedet gøre for at beskytte den ukrainske befolkning og kultur? Vi ser med respekt på alle soldater og modige civile, der kæmper for Ukraine; hvordan kan denne stærke vilje til at kæmpe og dø for et frit Ukraine tjene som et reelt forsvar for det ukrainske samfund? Allerede nu bruger folk over hele Ukraine spontant ikke-voldelige midler til at bekæmpe invasionen; vi ville gøre vores bedste for at organisere en systematisk og strategisk civil modstand. Vi ville bruge de uger - og måske endda måneder - som nogle områder i det vestlige Ukraine kan forblive mindre påvirket af militære kampe til at forberede os selv og andre civile på det, der venter forude.

I stedet for at investere vores håb i militære midler, ville vi straks gå i gang med at træne så mange mennesker som muligt i civil modstand og sigte mod bedre at organisere og koordinere den civile modstand, der allerede sker spontant. Forskning på dette område viser, at ubevæbnet civil modstand under mange omstændigheder er mere effektiv end væbnet kamp. At bekæmpe en besættelsesmagt er altid svært, uanset hvilke midler der bruges. Men i Ukraine er der viden og erfaring om, at fredelige midler kan føre til forandring, som under den orange revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. Selvom omstændighederne er meget anderledes nu, kan ukrainere bruge de kommende uger til at lære mere , spred denne viden og opbyg netværk, organisationer og infrastruktur, der kæmper for ukrainsk uafhængighed på den mest effektive måde.

I dag er der en omfattende international solidaritet med Ukraine - støtte, vi kan regne med, vil blive udvidet til ubevæbnet modstand i fremtiden. Med dette in mente vil vi fokusere vores indsats på fire områder.

1. Vi vil etablere og fortsætte forbindelser med russiske civilsamfundsgrupper og medlemmer, der støtter Ukraine. Selvom de er under hårdt pres, er der menneskerettighedsgrupper, uafhængige journalister og almindelige borgere, der tager store risici for at modstå krigen. Det er vigtigt, at vi ved, hvordan vi kan holde kontakten med dem gennem krypteret kommunikation, og vi har brug for viden og infrastruktur til, hvordan vi gør det. Vores største håb for et frit Ukraine er, at den russiske befolkning vælter Putin og hans regime gennem en ikke-voldelig revolution. Vi anerkender også den modige modstand mod Belarus' leder Alexander Lukashenko og hans regime, og opmuntrer til fortsat forbindelse og koordinering med aktivister i dette land.

2. Vi ville formidle viden om principperne for ikke-voldelig modstand. Ikke-voldelig modstand er baseret på en vis logik, og det er en vigtig del af dette at overholde en principiel linje for ikkevold. Vi taler ikke kun om moral, men om hvad der er mest effektivt under omstændighederne. Nogle af os ville måske have været fristet til at dræbe russiske soldater, hvis vi så muligheden, men vi forstår, at det ikke er i vores interesse i det lange løb. At dræbe nogle få russiske soldater vil ikke føre til nogen militær succes, men vil sandsynligvis delegitimere alle involverede i civil modstand. Det vil gøre det sværere for vores russiske venner at stå på vores side og lettere for Putin at hævde, at vi er terrorister. Når det kommer til vold, har Putin alle kortene på hånden, så vores bedste chance er at spille et helt andet spil. Almindelige russere har lært at tænke på ukrainere som deres brødre og søstre, og det bør vi udnytte maksimalt. Hvis russiske soldater bliver tvunget til at dræbe mange fredelige ukrainere, som gør modstand på en modig måde, vil moralen hos de besættelsessoldater falde kraftigt, desertering øges, og den russiske opposition vil blive styrket. Denne solidaritet fra almindelige russere er vores største trumfkort, hvilket betyder, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at Putins regime ikke har mulighed for at ændre denne opfattelse af ukrainere.

3. Vi vil formidle viden om metoder til ikke-voldelig modstand, især dem der er blevet brugt med succes under invasioner og besættelser. I de områder af Ukraine, der allerede er besat af Rusland, og i tilfælde af en længere russisk besættelse, ønsker vi, at vi selv og andre civile er parate til at fortsætte kampen. En besættelsesmagt har brug for stabilitet, ro og samarbejde for at kunne udføre besættelsen med mindst mulige ressourcer. Ikke-voldelig modstand under besættelsen handler om ikke-samarbejde med alle aspekter af besættelsen. Afhængigt af hvilke aspekter af besættelsen, der er mest foragtede, omfatter potentielle muligheder for ikke-voldelig modstand strejker på fabrikkerne, opbygning af et parallelt skolesystem eller nægtelse af at samarbejde med administrationen. Nogle ikke-voldelige metoder handler om at samle mange mennesker i synlige protester, selvom det under en besættelse kan være forbundet med stor risiko. Det er nok ikke tiden til de store demonstrationer, der prægede Ukraines tidligere ikke-voldelige revolutioner. I stedet ville vi fokusere på mere spredte handlinger, der er mindre risikable, såsom boykot af russiske propagandabegivenheder eller koordinerede ophold hjemme-dage, som kan bringe økonomien i stå. Mulighederne er uendelige, og vi kan hente inspiration fra lande besat af nazisterne under Anden Verdenskrig, fra Østtimors uafhængighedskamp eller andre lande, der er besat i dag, såsom Vestpapua eller Vestsahara. Det faktum, at Ukraines situation er unik, forhindrer os ikke i at lære af andre.

4. Vi ville etablere kontakt med internationale organisationer såsom Peace Brigades International eller Nonviolent Peaceforce. I løbet af de sidste 40 år har organisationer som disse lært, hvordan internationale observatører kan gøre en væsentlig forskel for lokale menneskerettighedsaktivister, der lever med trusler mod deres liv. Deres erfaringer fra lande som Guatemala, Colombia, Sudan, Palæstina og Sri Lanka kan potentielt udvikles til at passe til forholdene i Ukraine. Det kan tage et stykke tid at implementere, men på lang sigt kan de være i stand til at organisere og sende russiske civile til Ukraine som "bevæbnede livvagter" som en del af internationale hold. Det vil være sværere for Putins regime at begå grusomheder mod den ukrainske civilbefolkning, hvis russiske civile er vidner til det, eller hvis vidner er borgere i lande, der opretholder venskabelige forbindelser med hans regime - for eksempel Kina, Serbien eller Venezuela.