Ti værste nationalsange

Af David Swanson, World BEYOND War, Oktober 16, 2022

Der er nok ikke et hjørne af jorden, der mangler talentfulde, kreative og kloge komponister af tekster til sange. Det er uheldigt, at ingen nation har været i stand til at finde nogen af ​​dem for at hjælpe med deres nationalsang.

Selvfølgelig er jeg ikke bekendt med mange kunstneriske genrer og de fleste sprog. Jeg læser de fleste hymnetekster i oversættelse. Men de bedste ser ud til at være de korteste, og deres primære anbefaling ser ud til at være deres længde.

Her er teksten til 195 nationalsange, så du kan være din egen dommer. Her er en fil, der kategoriserer hymnerne på forskellige måder - nogle af valgene er meget diskutable, så bedøm selv.

Ud af 195 hymner fejrer 104 krig. Nogle laver stort set ikke andet end at fejre krig. Nogle nævner bare krigens herligheder i en enkelt linje. De fleste falder et sted midt imellem. Af de 104, der fejrer krig, fejrer eller opfordrer 62 udtrykkeligt til at dø i krige. ("Giv os, Spanien, glæden ved at dø for dig!") Dulce et decorum est. Nogle kræver også døden for enhver, der nægter at deltage i krig. For eksempel Rumænien, som også skyder skylden over på din mor:

af torden og svovl skulle de omkomme

Enhver, der flygter fra dette herlige kald.

Når hjemlandet og vores mødre, med et sorgfuldt hjerte,

Vil bede os om at krydse sværd og flammende ild!

 

Ud af 195 hymner fejrer 69 fred, langt de fleste af dem kun i en enkelt linje eller mindre. Kun 30 nævner fred uden også at glorificere krig. Utugt for mødom.

Mens kun 18 fejrer konger, fejrer 89 guder, og stort set alle bruger religionens sprog til at fejre nationer, flag, nationale racer eller folk og den enestående overlegenhed af et lille segment af menneskeheden og geografien.

Hvis der er noget, som tekstforfatterne til nationalsange ikke tror på, så er det grammatik. Men i det omfang, man kan skelne, hvad de siger, vil jeg gerne foreslå disse nominerede til de værste ti hymner, med nogle vigtige uddrag:

 

1. afghanistan

En gang befriet fra englænderne, er vi blevet en grav af russere

Dette er de modiges hjem, det her er de modiges hjem

Se på disse mange kranier, det er hvad der blev efterladt af russerne

Se på disse mange kranier, det er hvad der blev efterladt af russerne

Hver fjende har svigtet, alle deres håb er knust

Hver fjende har svigtet, alle deres håb er knust

Det er nu åbenlyst for alle, at dette er afghanernes hjem

Dette er de modiges hjem, det her er de modiges hjem

 

Dette giver en skarp irettesættelse af USA og NATO, men det er ikke en særlig god moralsk guide mod fred eller demokrati.

 

2. Argentina

Mars selv synes at opmuntre. . .

hele landet er forstyrret af råb

af hævn, af krig og raseri.

I de brændende tyranner misundelsen

spytte den pestiferøse galde;

deres blodige standard stiger de

provokere den mest grusomme kamp. . .

Den tapre argentiner til våben

løber brændende med beslutsomhed og tapperhed,

krigsbugleren, som torden,

i Sydens Marker runger.

Buenos Ayres er imod, førende

folket i den berømte union,

og med robuste arme rives de

den arrogante iberiske løve. . .

Sejr til den argentinske kriger

dækket med sine strålende vinger

 

Dette får det til at virke, som om fans af krig er virkelig forfærdelige digtere. Men ville noget mere efterligningsværdigt ikke være at foretrække?

 

3. Cuba

(hele teksten)

For at bekæmpe, løb, Bayamesans!

For fædrelandet ser stolt på dig;

Frygt ikke en herlig død,

For at dø for fædrelandet er at leve.

At leve i lænker er at leve

Nedsunket i skam og skændsel.

Hør lyden af ​​buglen:

Til våben, modige, løb!

Frygt ikke de onde iberere,

De er kujoner som enhver tyrann.

De kan ikke modsætte sig den åndrige cubaner;

Deres imperium er for altid faldet.

Fri Cuba! Spanien er allerede død,

Dens magt og stolthed, hvor blev den af?

Hør lyden af ​​buglen:

Til våben, modige, løb!

Se vores triumferende tropper,

Se dem, der er faldet.

Fordi de var kujoner, flygtede de besejrede;

Fordi vi var modige, vidste vi, hvordan vi skulle triumfere.

Fri Cuba! vi kan råbe

Fra kanonens frygtelige bom.

Hør lyden af ​​buglen,

Til våben, modige, løb!

 

Burde Cuba ikke fejre, hvad det har gjort inden for sundhedspleje, eller i fattigdomsbekæmpelse eller skønheden på sin ø?

 

4. Ecuador

Og udgydte deres blod for dig.

Gud observerede og accepterede holocaust,

Og det blod var det frugtbare frø

Af andre helte, som verden i forbavselse

Så stige op omkring dig i tusindvis.

Af de helte af jernarm

Intet land var uovervindeligt,

Og fra dalen til den højeste sierra

Man kunne høre kampens brøl.

Efter kampen ville Victory flyve,

Frihed efter triumfen ville komme,

Og Løven blev hørt knust

Med et brøl af hjælpeløshed og fortvivlelse. . .

Dine herlige helte ser på os,

Og den tapperhed og stolthed, som de inspirerer

Er varsler om sejre for dig.

Kom bly og det slående jern,

At ideen om krig og hævn

Vækker den heroiske styrke

Det fik den voldsomme spanske til at bukke under.

 

Er spanierne ikke væk nu? Skader had og hævn ikke dem, der er engageret i dem? Er der ikke mange smukke og vidunderlige ting ved Ecuador?

 

5. Fransk vin

Stå op, børn af fædrelandet,

Herlighedens dag er kommet!

Mod os, tyranni's

Blodig standard hæves, (gentaget)

Hører du på landet,

Brølet fra de glubske soldater?

De kommer lige i dine arme

At skære halsen over på dine sønner, dine kvinder!

Til våben, borgere,

Dann dine bataljoner,

marts, marts!

Lad et urent blod

Vand vores furer! . . .

Skælven, tyranner og I forrædere

Alle parters skam,

Ryst! Dine parricidale planer

Vil endelig modtage deres præmie! (gentaget)

Alle er soldater til at bekæmpe dig,

Hvis de falder, vores unge helte,

Vil blive produceret på ny fra jorden,

Klar til at kæmpe imod dig!

Franskmænd, som storsindede krigere,

Bær eller hold dine slag tilbage!

Skån de sørgelige ofre,

For beklageligt at have bevæbnet os (gentaget)

Men disse blodtørstige despoter

Disse medskyldige af Bouillé

Alle disse tigre, der nådesløst,

Riv deres mors bryst fra hinanden!

Fædrelandets hellige kærlighed,

Bly, støt vores hævnende arme

Frihed, elskede Frihed

Kæmp med dine forsvarere! (gentaget)

Under vores flag kan sejren

Skynd dig til dine mandige accenter

Så dine udløbende fjender

Se din triumf og vores herlighed!

(Børnevers:)

Vi skal ind i den (militære) karriere

Når vores ældre ikke længere er der

Der skal vi finde deres støv

Og sporet af deres dyder (gentaget)

Meget mindre opsat på at overleve dem

End at dele deres kister

Vi vil have den sublime stolthed

For at hævne eller følge dem.

 

In Gallup polling, ville flere mennesker i Frankrig nægte at deltage i nogen krig, end de ville være enige om. Hvorfor skal de synge denne merde?

 

6. Honduras

En jomfru og smuk indianer, du sov

Til dine haves resonanssang,

Når de kastes i dine bassiner af guld

Den dristige navigatør fandt dig;

Og ser på din skønhed, ekstatisk

Ved den ideelle indflydelse af din charme,

Den blå kant på din pragtfulde kappe

Han helligede sig med sit kærlighedskys. . .

Det var Frankrig, der sendte ihjel

Hovedet af den indviede konge,

Og det rejste stolt ved hans side,

Gudindens fornufts alter. . .

For at beholde det guddommelige emblem,

Lad os marchere, o fædreland, til døden,

Generøs vil være vores skæbne,

Hvis vi dør og tænker på din kærlighed.

Forsvar dit hellige flag

Og dækket af dine herlige folder,

Der vil være mange, Honduras, af dine døde,

Men alle vil falde med ære.

 

Hvis nationer ville holde op med at synge om, hvor dejligt det ville være at dø i kamp mod hinanden, ville nogle af dem måske rykke tættere på at holde op med at bekæmpe hinanden.

 

7. Libyen

Uanset dødstallet, hvis du er blevet reddet

Tag fra os de mest troværdige eder,

Vi vil ikke svigte dig, Libyen

Vi bliver aldrig lænket igen

Vi er frie og har befriet vores hjemland

Libyen, Libyen, Libyen!

Vores bedstefædre fratog en fin beslutsomhed

Da opfordringen til kamp blev fremsat

De marcherede med Koranen i den ene hånd,

og deres våben ved den anden hånd

Universet er da fuld af tro og renhed

Verden er da et sted for godhed og gudsfrygt

Evigheden er for vores bedstefædre

De har æret dette hjemland

Libyen, Libyen, Libyen!

Hil Al Mukhtar, erobrernes prins

Han er symbolet på kamp og Jihad. . .

Vores unger, vær forberedt på de forudsete kampe

 

Da spådom er BS, hvorfor så ikke forudsige fred en gang imellem?

 

8. Mexico

Mexicanere, ved krigsråbet,

samle stålet og tøjlen,

og Jorden skælver til sin kerne

til kanonens rungende brøl . . .

tænk, O elskede Fædreland!, den Himmel

har givet en soldat i hver søn.

Krig, krig! uden nåde for nogen, der vil prøve

at plette fædrelandets våbenskjolde!

Krig, krig! De nationale bannere

Skal være gennemblødt i bølgerne af blod.

Krig, krig! På bjerget, i dalen,

Kanonerne tordner i rædselsfuld forening

og de klangfulde ekkoer runger

med unionsbælge! Frihed!

O, fædreland, hvis dog dine børn, forsvarsløse

Med deres nakke bøjet under åget,

Må dine marker blive vandet med blod,

Må deres fodspor være trykt med blod.

Og dine templer, paladser og tårne

Skal kollapse med rædselsvækkende larm,

Og dine ruiner fortsætter og hvisker:

Af tusind helte var Fædrelandet engang.

Fædreland! Fædreland! Dine børn forsikrer

at trække vejret indtil deres sidste for din skyld,

hvis buglen med sin krigeriske accent

kalder dem sammen til kamp med mod.

Til dig, olivenkransene!

For dem en påmindelse om herlighed!

For dig, et laurbær af sejr!

For dem en æresgrav!

 

Mexicos præsident holder taler mod krig, men aldrig imod denne forfærdelige sang.

 

9. Forenede Stater

Og hvor er det band, der så storslået svor

At krigens ravage og slagets forvirring,

Et hjem og et land, burde ikke forlade os mere?

Deres blod har udvasket deres dårlige fodtrins forurening.

Ingen tilflugt kunne redde hyrderen og slaven

Fra flugtens rædsel eller gravens mørke:

Og det stjernebeklædte banner i triumf bølger,

O'er landets frie og hjemsted for de modige.

O sådan må det altid være, når frie skal stå

Mellem deres elskede hjem og krigens øde.

Velsignet med sejr og fred, må Himlen redde land

Pris den Magt, der har gjort og bevaret os til en nation!

Så skal vi erobre, når vores sag er retfærdig,

Og dette er vores motto: "Til Gud er vores tillid."

 

At fejre mordet på fjender er standardpris, men at fejre mordet på mennesker, der er flygtet fra slaveri, er et særligt lavt niveau.

 

10. Uruguay

Østlændinge, Fædrelandet eller Graven!

Frihed eller med herlighed dør vi!

Det er løftet, som sjælen udtaler,

og som vi heroisk nok vil opfylde!

Det er løftet, som sjælen udtaler,

og som vi heroisk nok vil opfylde!

Frihed, Frihed, Østlændinge!

Dette råb reddede fædrelandet.

At hans tapperhed i hårde kampe

Af sublim entusiasme optændt.

Denne hellige gave, af herlighed

vi har fortjent: tyranner skælver!

Frihed i kamp, ​​vi græder,

Og i at dø, frihed råber vi!

Iberia-verdener dominerede

Han bar sin hovmodige magt,

Og deres fangeplanter lå

Østen navnløse være

Men pludselig hugger hans jern

I betragtning af det dogme, som May inspirerede

Blandt frie despoter hård

En brosavgrav.

Hans billet kædepistoler,

På sit brystskjold i kamp,

I sit suveræne mod dirrede

Cid's feudale mestre

I dale, bjerge og jungler

udføres med tavs stolthed,

Med voldsomt buldrende brøl

Hulerne og himlen på én gang.

Brølet, der runger rundt

Atahualpa graven blev åbnet,

Og onde håndflader

Hendes skelet, hævn! råbte

Patrioter til ekkoet

Det elektrificerede i kampild,

Og i hans undervisning skinner mere livligt

Af inkaerne den udødelige Gud.

Lang, med forskellige formuer,

Den frigivne kæmpede, og Herre,

At bestride den blodige jord

Tomme for tomme med blindt raseri.

Retfærdigheden sejrer endelig

Tæmmede en konges vrede;

Og til verden det ukuelige Hjemland

Indvier underviser i jura.

 

Dette er et uddrag fra en sang, der bør fordømmes for længde alene.

Selvom der er snesevis af nationalsange, der næsten nåede ovenstående liste, er der ikke en lov, der kræver, at hymner fejrer martyrdøden. Faktisk er nogle hymner meget forskellige fra dem ovenfor:

 

botswana

Må det altid være i fred. . .

Gennem harmoniske relationer og forsoning

 

Brunei

Fred være med vort land og sultan,

Allah frels Brunei, fredens bolig.

 

Comorerne

Elsk vores religion og verden.

 

Etiopien

For fred, for retfærdighed, for folks frihed,

I lighed og i kærlighed står vi forenet.

 

Fiji

Og bring en ende på alt umoralsk

Byrden af ​​forandring ligger på dine skuldre i Fijis ungdom

Vær styrken til at rense vores nation

Vær forsigtig og ikke nær ondskab

For vi må opgive sådanne følelser for altid

 

Gabon

Må det fremme dyd og forvise krigsførelse. . .

Lad os glemme vores skænderier. . .

uden had!

 

Mongoliet

Vores land vil styrke relationerne

Med alle verdens retfærdige lande.

 

Niger

Lad os undgå forgæves skænderier

For at skåne os selv for blodsudgydelser

 

Slovenien

Som længes efter at se

At alle mænd er frie

Ikke mere skal fjender, men naboer være!

 

uganda

I fred og venskab vil vi leve.

 

Der er også 62 nationalsange, der hverken nævner krig eller fred, og som ser ud til at være de bedste for det. Nogle er endda nådigt korte. Måske er idealet Japans, hvis helhed ikke er meget mere end en haiku:

 

Må din regeringstid

Fortsæt i tusind, otte tusinde generationer,

Indtil de små småsten

Vokse til massive kampesten

Frodigt med mos

 

Du har måske allerede bemærket, at holdningen til en nationalsang ikke kan regne med til nøjagtigt at forudsige en nations adfærd. Det sidste er uden tvivl langt vigtigere - så vigtigt, at du kan finde det så stødende for nogen i USA at klage over den cubanske nationalsang, at du afviser overhovedet at se på, hvor forfærdelig den er. Du vil måske tilgive den hæslige palæstinensiske nationalsang, mens du læser mellem linjerne i den overfladiske mere fredelige israelske. Du kan forlange at vide, hvad det betyder noget, hvad en nationalsang har at sige. Nå, du vil ikke finde nogen af ​​de store våbenhandlere eller militærbrugere blandt dem, der kun nævner fred og ikke krig. Og vi behøver næppe statistik for at forstå, at en nationalsang er én kulturel indflydelse blandt rigtig mange - men en, der ofte bærer en særlig religiøs kraft, der skaber sommerfugle i maven på den tilbedende sanger eller lytter.

En grund til, at nogle nationer kan synes at opføre sig bedre eller værre, end deres nationalsange antyder, er, at de forbandede ting er så gamle. Selv med Afghanistans hymne, der officielt blev vedtaget sidste år, og Libyens i 2011, er gennemsnitsalderen for adoption af disse ofte meget ældre sange, for de værste 10 hymner, 112 år gammel. Det er gammelt. Selv for en amerikansk senator, der er gammel. En opdatering ville være den nemmeste ting i verden, hvis ikke for den magt, som disse hymner har over mennesker.

 

Hymner på Wikipedia

Hymner på Lyrics on Demand

Hymner på NationalAnthems.info

Lav din egen hymne

 

Tak til Yurii Sheliazhenko for inspiration og hjælp.