Tyskland: Amerikanske atomvåben skammet i landsdækkende debat

Vi har brug for en bred offentlig debat … om fornuften og nonsensen ved nuklear afskrækkelse.

—Rolf Mutzenich, tysk socialdemokratisk partileder

Offentlig kritik af de amerikanske atomvåben, der blev indsat i Tyskland, blomstrede ud i en kraftig landsdækkende debat i løbet af foråret og sommeren, der fokuserede på den kontroversielle ordning, diplomatisk kendt som "nuklear deling" eller "nuklear deltagelse."

"Afslutningen på denne nukleare deltagelse diskuteres i øjeblikket lige så intenst, som det for ikke så længe siden var udgangen fra atomkraft," skrev Roland Hipp, administrerende direktør for Greenpeace Tyskland, i en artikel i juni til avisen Welt.

De 20 amerikanske atombomber, der er stationeret ved Tysklands luftbase Büchel, er blevet så upopulære, at mainstream-politikere og religiøse ledere har sluttet sig til antikrigsorganisationer i at kræve deres udsættelse og har lovet at gøre våbnene til et kampagnespørgsmål ved næste års nationale valg.

Dagens offentlige debat i Tyskland kan være foranlediget af Belgiens parlament, som den 16. januar var tæt på at udvise de amerikanske våben, der var stationeret på dens Kleine Brogel-luftbase. Ved en afstemning på 74 mod 66 besejrede medlemmerne knap en foranstaltning, der pålagde regeringen "hurtigt at udarbejde en køreplan, der sigter mod tilbagetrækningen af ​​atomvåben på belgisk territorium." Debatten kom efter, at parlamentets udenrigsudvalg havde vedtaget et forslag, der opfordrede både til at fjerne våbnene fra Belgien og om at landet ratificerede den internationale traktat om forbud mod atomvåben.

Erstatningsjagerfly indstillet til at bære amerikanske bomber

Tilbage i Tyskland rejste forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer et oprør den 19. april, efter at en rapport i Der Spiegel sagde, at hun havde sendt en e-mail til Pentagon-chefen Mark Esper og sagt, at Tyskland planlagde at købe 45 Boeing Corporation F-18 Super Hornets. Hendes kommentarer bragte hyl fra Forbundsdagen, og ministeren gik tilbage fra hendes påstand og fortalte journalister den 22. april: "Der er ikke taget nogen beslutning (om hvilke fly der vil blive valgt), og under alle omstændigheder kan ministeriet ikke træffe den beslutning - kun parlamentet kan."

Ni dage senere, i et interview med dagbladet Tagesspiegel offentliggjort den 3. maj, kom Rolf Mützenich, Tysklands parlamentariske leder af det socialdemokratiske parti (SPD) – et medlem af Angela Merkels regeringskoalition – med en klar opsigelse.

"Atomvåben på tysk territorium øger ikke vores sikkerhed, bare det modsatte," de underminerer den, og bør fjernes, sagde Mützenich og tilføjede, at han var modstander af både "at forlænge atomdeltagelsen" og "erstatte de taktiske amerikanske atomvåben, der er lagret i Büchel, med nye atomsprænghoveder."

Mützenichs omtale af "nye" sprænghoveder er en henvisning til amerikansk konstruktion af hundredvis af de nye, første "styrede" atombomber nogensinde - "B61-12'erne" - der skal leveres til fem NATO-stater i de kommende år, og erstatte B61-3'erne, 4'erne og 11'erne, der efter sigende er stationeret i Europa nu.

SPD's medpræsident Norbert Walter-Borjähn tilsluttede sig hurtigt Mützenichs udtalelse og gik med til, at de amerikanske bomber skulle trækkes tilbage, og begge blev straks kritiseret af udenrigsminister Heiko Mass, af amerikanske diplomater i Europa og af NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg direkte.

For at foregribe tilbageslaget offentliggjorde Mützenich et detaljeret forsvar af sin holdning den 7. maj i Journal for International Politics and Society, [1], hvor han opfordrede til en "debat om fremtiden for nuklear deling og spørgsmålet om, hvorvidt USA's taktiske atomvåben er stationeret i Tyskland og Europa øger sikkerhedsniveauet for Tyskland og Europa, eller om de måske er blevet forældede nu set fra et militært og sikkerhedspolitisk perspektiv.”

"Vi har brug for en bred offentlig debat ... om fornuften og nonsensen af ​​nuklear afskrækkelse," skrev Mützenich.

NATO's Stoltenberg skrev i al hast et genmæle til Frankfurter Allgemeine Zeitung den 11. maj, idet han brugte 50 år gamle tråde om "russisk aggression" og hævdede, at nuklear deling betyder "allierede, som Tyskland, træffer fælles beslutninger om nuklear politik og planlægning ... og "giver[s] allierede en stemme, som de ellers ikke ville have i nukleare spørgsmål."

Dette er direkte usandt, som Mutzenich gjorde det klart i sit papir, idet han kaldte det en "fiktion", at Pentagons atomstrategi er påvirket af amerikanske allierede. "Der er ingen indflydelse eller endda noget at sige fra ikke-nukleare magter om atomstrategien eller endda den mulige anvendelse af atomvåben. Dette er intet andet end et langvarigt fromt ønske,” skrev han.

De fleste af angrebene på SPF-lederen lød som angrebet den 14. maj fra den daværende amerikanske ambassadør i Tyskland Richard Grenell, hvis udtalelse i avisen De Welt opfordrede Tyskland til at bevare USA's "afskrækkende virkning" og hævdede, at tilbagetrækningen af ​​bomberne ville være en "forræderi" mod Berlins NATO-forpligtelser.

Derefter gik den amerikanske ambassadør i Polen, Georgette Mosbacher, rundt i svinget med et Twitter-indlæg den 15. maj og skrev, at "hvis Tyskland ønsker at reducere sit nukleare delingspotentiale ... kan Polen, som ærligt opfylder sine forpligtelser ... måske bruge dette potentiale derhjemme." Mosbachers forslag blev bredt latterliggjort som absurt, fordi ikke-spredningstraktaten forbyder sådanne atomvåbenoverførsler, og fordi stationering af amerikanske atombomber ved den russiske grænse ville være en farlig destabiliserende provokation.

NATO's "atomdeling"-nationer har ingen indflydelse på at nedkaste amerikanske H-bomber

Den 30. maj bekræftede National Security Archive i Washington, DC, Mützenichs holdning og lyvede Stoltenbergs desinformation og udgav et tidligere "tophemmeligt" notat fra udenrigsministeriet, der bekræfter, at USA alene vil beslutte, om de vil bruge sine atomvåben baseret i Holland, Tyskland, Italien, Tyrkiet og Belgien.

Moralsk og etisk udskamning af atomvåbnene i Büchel er for nylig kommet fra højtstående kirkeledere. I den dybt religiøse Rheinland-Pfalz-region på luftbasen er biskopper begyndt at kræve, at bomberne bliver trukket tilbage. Den katolske biskop Stephan Ackermann fra Trier talte for nuklear afskaffelse nær basen i 2017; den fredsudnævnte af den lutherske kirke i Tyskland, Renke Brahms, talte til en stor protestsamling der i 2018; Den lutherske biskop Margo Kassmann talte til det årlige kirkefredsmøde der i juli 2019; og denne 6. august fremmede den katolske biskop Peter Kohlgraf, som leder den tyske fraktion af Pax Christi, atomnedrustning i den nærliggende by Mainz.

Mere brændstof antændte den højtprofilerede atomdiskussion med offentliggørelsen den 20. juni af et åbent brev til de tyske jagerpiloter ved Büchel, underskrevet af 127 personer og 18 organisationer, der opfordrede dem til at "afslutte direkte involvering" i deres træning i atomkrig, og minder dem om, at "Ulovlige ordrer må hverken gives eller adlydes."

"Appellen til Tornado-piloterne fra Tactical Air Force Wing 33 på Büchels atombombeplads om at nægte at deltage i atomdeling" dækkede over en halv side af den regionale avis Rhein-Zeitung med base i Koblenz.

Appellen, som er baseret på bindende internationale traktater, der forbyder militær planlægning af masseødelæggelse, var tidligere blevet sendt til oberst Thomas Schneider, chef for piloternes 33. Tactical Air Force Wing på Büchel-luftbasen.

Appellen opfordrede piloterne til at afvise ulovlige ordrer og træde tilbage: "[D]en brug af atomvåben er ulovlig i henhold til international lov og forfatningen. Dette gør også besiddelsen af ​​atombomber og alle understøttende forberedelser til deres mulige deployering ulovlig. Ulovlige ordrer må hverken gives eller efterkommes. Vi appellerer til dig om at erklære over for dine overordnede, at du ikke længere ønsker at deltage i at støtte nuklear deling af samvittighedsgrunde."

Roland Hipp, en meddirektør for Greenpeace Tyskland, bemærkede i "Hvordan Tyskland gør sig selv til mål for et atomangreb" offentliggjort i Welt 26. juni, at det at gå ikke-nukleart er reglen og ikke undtagelsen i NATO. "Der er allerede [25 af de 30] lande i NATO, som ikke har amerikanske atomvåben og ikke deltager i nuklear deltagelse," skrev Hipp.

I juli fokuserede debatten til dels på de kolossale økonomiske omkostninger ved at erstatte de tyske Tornado-jetjagere med nye H-bombebærere i en tid med flere globale kriser.

Dr. Angelika Claussen, en psykiater og vicepræsident for International Physicians for the Prevention of Nuclear War, skrev i et opslag den 6. juli, at "[En] betydelig militær opbygning i tider med coronavirus-pandemien opfattes som en skandale af den tyske offentlighed... At købe 45 nukleare F-18 bombefly betyder at bruge [ca.] 7.5 milliarder euro. For dette beløb kunne man betale 25,000 læger og 60,000 sygeplejersker om året, 100,000 intensiv senge og 30,000 ventilatorer.”

Dr. Claussens tal blev underbygget af en rapport den 29. juli af Otfried Nassauer og Ulrich Scholz, militæranalytikere ved Berlin Information Center for Transatlantic Security. Undersøgelsen viste, at prisen på 45 F-18 jagerfly fra den amerikanske våbengigant Boeing Corp. kunne være "på et minimum" mellem 7.67 og 8.77 milliarder euro, eller mellem 9 og 10.4 milliarder dollar – eller omkring 222 millioner dollars hver.

Tysklands potentielle udbetaling på 10 milliarder dollars til Boeing for sine F-18'er er et kirsebær, som krigsprofitøren meget gerne vil vælge. Tysklands forsvarsminister Kramp-Karrenbauer har sagt, at hendes regering også har til hensigt at købe 93 Eurofighters, fremstillet af den fransk-baserede multinationale gigant Airbus, til en sammenlignelig pris på 9.85 milliarder dollar - 111 millioner dollar hver - alt for at erstatte tornadoerne inden 2030.

I august lovede SPD-lederen Mützenich at gøre "delingen" af amerikanske atomvåben til et valgspørgsmål i 2021 og sagde til dagbladet Suddeutsche Zeitung: "Jeg er fast overbevist om, at hvis vi stiller dette spørgsmål til valgprogrammet, er svaret relativt indlysende... [Vi vil fortsætte denne udgave næste år."