Af Joseph Essertier, februar 20, 2019
Tilfælde: "Nu mere end nogensinde er det tid til at fjerne alle de militære baser!" (Ima koso subete ingen gunji kichi wo tekkyo saseyou!
Sted: Yomitan Village Locality Promotion Center, Okinawa, Japan
Tid: Søndag, 10 februarth, 17: 00 til 21: 00
Sponsororganisationer: Kadena fredsaktion (Kadena piisu akushon), Miyako Island Executive Committee (Miyakojima Jikou Iinkai) og Okinawa-Korea Folkets Solidaritet (Chuukan minshuu rentai)
På denne dag, den 10th of February deltog jeg i et symposium, der fandt sted på Yomitan Village Locality Promotion Center, som er en del af et stort kompleks af bygninger, der omfatter Yomitan Village Office (en slags rådhus) og borgerlige faciliteter. En stor del af Yomitan Village i dag bruges stadig som amerikanske militærbaser, men stedet for det land, som centret er på, samt bybureauet (dvs. rådhuset), et baseballbane og andre lokalsamfund, der anvendes at være bolig for familier af amerikanske tropper. Yomitan var den første del af Okinawa Island, hvor de allierede styrker landede under Stillehavskriget som et stort stadium i det intense slag i Okinawa. Således skal tilbagegivelsen af dette land til Yomitan's folk have været en særlig sejr. (Min oversigt over Yomitan, som resuméerne nedenfor, er slet ikke omfattende).
Faktisk var denne begivenhed meget rettidig, holdt ca. to uger før andet topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un, i februar 27th og 28th i Hanoi, Vietnam. March 1st vil være centennial fejring af Koreas "March 1st Movement" for uafhængighed, husket på begge sider af 38th Parallel eller "Demilitarized" Zone (dvs. DMZ), et massakre begået af Japans Rige mod Koreere som reaktion på udbredt krav til uafhængighed, der begyndte på 1 marts 1919.
Kort efter det bliver April 3rd, husket dagen i Nordøstasien som "Jeju April 3 Incident" (濟 州 四 三 事件, udtalt som Jeju sasam sageon på koreansk [?] og Jeju yonsan jiken på japansk) - en dag der vil leve i infamy. Tusinder af mennesker blev dræbt "under den amerikanske militære regerings direkte ledelse" på et tidspunkt, hvor Korea blev besat af USA. Der udføres stadig forskning om denne uskyldighed, men indledende forskning tyder på, at 10% eller flere af Jeju-øens befolkning blev massakreret på grund af deres modstand mod det amerikanske dictatur Syngman Rhee.
Mennesker i hele Japan, og især i Okinawa, vil også huske i foråret Battle of Okinawa, der varede fra april 1st til juni 22nd, 1945. Det er husket som "Okinawa Memorial Day (慰 霊 の 日 Irei nej Hej, bogstaveligt talt "dagen til at trøste de døde") og er en helligdag, der observeres i Okinawa Prefecture den 23. juni hvert år. En fjerdedel af en million mennesker mistede livet, inklusive over ti tusind amerikanske soldater og flere titusinder af japanske soldater. En tredjedel af befolkningen i Okinawa døde. Langt størstedelen af befolkningen blev efterladt hjemløse. Det var den mest traumatiske begivenhed i Okinawas historie.
Håber er høje for fred i Nordøstasien forud for topmødet i Hanoi.
Tale fra den tidligere borgmester i Yomitan Village og medlem af kosten (japansk parlament)
Mr. YAMAUCHI Tokushin, født i 1935 og indfødt til Yomitan Village, et område i Okinawa Island, var borgmesteren i Yomitan, en by / landsby med en befolkning af 35,000-folk i over to årtier og var senere medlem af Rådet for Rådet i kosten (national lovgiver som den amerikanske kongres ) for en periode. Han har bidraget meget til at opbygge solidaritet mellem Okinawans og Koreans.
Hr. Yamauchi forklarede, at regeringen i kejserriget i Japan vedhæftede Okinawa ved hjælp af politimyndighedens og militærets magt, ligesom det blev knyttet til Korea i Meiji-perioden (1868-1912), og på den måde plantede Japans regering frøene af både Okinawans og Koreas lidelse. Taler som en, der i øjeblikket er en statsborger i Japan, udtrykte han anger for de måder, hvorpå Japans imperium skadede Korea.
Omkring 3: 30 udtaler han sig om Sydkoreas Candlelight Revolution. Efter at have sagt, at han var beæret over at have den sydkoreanske katolske præst Moon Jeong-hyun, der deltog i symposiet, forlænger han følgende hilsen til de besøgende fra Korea: "Jeg ønsker at byde dig velkommen og udtrykke min dybe respekt for lysets agenter Sydkoreas revolution, med din magt, din følelse af retfærdighed og din passion for demokrati. "
Så snart han talte disse ord og begyndte at tale følgende ord, stod Møn Jeong-Hyun spontant op, gik til ham og rystede hånden med meget bifald: "Lad os begge være stærke, så jeg en dag kan sige til jer, "Okinawa vandt." Vi vil vinde kampen i Henoko uden fejl. "
Han kræver, at Japans fredsforfatning overholdes [med sin artikel 9]. Han husker, at selve landet, som han og os alle, deltagerne i symposiet, sad på, var engang en amerikansk militærbase, hvor vi holdt løftet om yderligere tilbagetrækning af baser og tilbagevenden af jord.
Han sagde, at en repræsentant for Yomitan Village hvert år den fjerde juli ville levere blomster til embedsmænd på en base i Yomitan på amerikansk uafhængighedsdag. Derudover skrev han selv mange breve til amerikanske præsidenter. Engang modtog han et svar. Det var fra tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter. Han understregede behovet for at forstå fjendens følelser (?) Eller drømme (?), For eksempel den fjerde juli. Og han bundet i den amerikanske drøm om uafhængighed og frihed med aspirationer fra Okinawans og Koreans. Jeg har faktisk ikke hørt ordet "selvbestemmelse", men gentager disse ord som "uafhængighed" og "folket" (minshu på japansk) viste i sammenhæng med vores fjerde juli, at det var hovedpunktet i hans konklusion. Som det ses nedenfor, kan man høre ekko af den drøm om selvbestemmelse - både fred og demokrati - i den katolske præsts Moon Jeong-hyuns tale. Giver denne tale forud for 100th årsdagen for den koreanske uafhængighedsbevægelsesdag (af Marts 1st bevægelse) demonstrerede han sin bevidsthed og forståelse for, hvordan slutningen af det amerikanske imperiums dominans i regionen gennem sit imperium af baser skal være på Koreas sind, ligesom det er på Okinawans sind i øjeblikket, når vold i fuld skala gøres til et økosystem, der kæmper for dets overlevelse (koralen sammen med 200 truede arter og dugong eller "havkø".
Taler af den katolske præst Moon Jeong-hyun
Månen Jeong-hyun, der er kendt af mange som "Father Moon", er 2012-modtageren af Gwangju-prisen for menneskerettigheder, kendt for sit lange arbejde for demokrati og fred i Sydkorea. Han vises i John Pilger's 2016 film "The Coming War on China."
Det følgende er bare mit røde resumé af dele af hans tale, som jeg tror kunne interessere engelsktalende, ikke en oversættelse fra en del af månen Jeong-hyuns tale:
Dette er min tredje gang i Okinawa, men denne gang føles der noget særligt. Mange mennesker er meget interesserede i, hvad der er sket i Korea, især med Candlelight Revolution. Ingen forestillede sig, at dette ville ske. Det er forbløffende, at Park Geun-hye og Lee Myung-bak (to tidligere præsidenter i Sydkorea) nu er i fængsel. Det er godt, at Okinawans tager en interesse. Moon Jae-in er blevet præsident. Fandt han rent faktisk Kim Jong-un på Panmunjom, eller har jeg kun forestillet mig det? Donald Trump og Kim Jong-un har mødt i Singapore. Someday vil folk endda kunne tage toget til Europa fra Sydkorea.
Fantastiske fremskridt er gjort, som vi bifalder. Men premierminister Shinzo Abe og præsident Moon Jae-in er bare marionetter fra den amerikanske regering. Faktisk kunne der gøres endnu flere fremskridt, men den amerikanske regering sætter processen langsomt ned.
I det følgende klip talker Moon Jeong-hyun om den enorme Camp Humphreys base, der ikke er langt fra Seoul og Jeju Civil-Military Complex Port eller "Jeju Naval Base" for kort i Gangjeong landsby på Jeju Island.
Jeg tror, at [Camp Humphreys] base i Pyeongtaek er største amerikanske udenlandske base . På grund af udvidelsen af denne base er et stort antal mennesker blevet fængslet, og der er blevet kæmpet for kampe i domstolene. Jeg bor i Gangjeong Village på Jeju Island. Vi har kæmpede mod bygningen af en flådebase der. Uheldigvis, det er blevet gennemført.
Så rører månen Jeong-hyun på det meget vigtige spørgsmål om, hvad der vil ske med Korea efter genforening, forudsat at det virkelig sker.
Den sydkoreanske regering ligger for den amerikanske regerings skyld. USA's politikker er problemet. Disse baser og planerne for baser er fokuseret på Kina. Også i denne forstand er premierminister Shinzo Abe og præsident Moon Jae-in marionetter fra den amerikanske regering
Hvad skal der ske med baserne, når Korea genforenes? Er de amerikanske tropper på Kadena Airforce Base kommer til at vende hjem og bliver baserne lukket? Vil det ske med de sydkoreanske baser? Det er selvfølgelig hvad der skal ske. Men det er ikke det der skal ske. Hvorfor? På grund af USA træner sine seværdigheder på Kina. Der er absolut ingen planer om at lukke disse baser.
Dette er tredje gang jeg har været i Okinawa, og mange kender mig her nu. Da jeg kom her, sagde mange til mig, at de mødte mig her eller der. Da jeg var i Henoko, hørte jeg, at mange unge koreanere har passeret Henoko. Mange mennesker fra Henoko [kampen] har været i Korea.
Det er ikke nemt. Vi troede ikke, at vi kunne frigøre Park Geun-hye. Jeg er en katolsk præst, og jeg er religiøs. Alle er overraskede. Det er vi også. Jeg sagde dette før til dig, ikke jeg? Vi troede ikke, vi kunne gøre det. Ting, der var engang ufattelig, er sket. Mange mennesker tror, at vi aldrig vil kunne køre væk fra det amerikanske militær, men jeg lover at vi kan og vil med tiden! Vi kan ikke køre væk Abe eller Moon Jae-in, men hvis du samarbejder med de mennesker, jeg mødte i Candlelight Revolutionen, kan vi køre væk fra de amerikanske militærbaser.
Højttalere under den første session:
Langst til venstre, Im Yungyon, administrerende direktør for Pyontek Peace Center
Til højre for Im Yungyon, Kan Sanwon, direktør for Pyontek Peace Center
Tolk, Lee Kilju, en universitetsprofessor
I midten, far Moon Jeong-hyun, en berømt aktivist fra Jeju Island, Sydkorea
Andet fra højre til højre, Tomiyama Masahiro
Langt til højre, Emcee, Kiyuna Minoru
Højttalere under anden session:
Shimizu Hayako, der talte om militarisering af Miyako Island, en af de større øer i Okinawa Prefecture
Yamauchi Tokushin, en tidligere lovgiver i House of Councilors i National Diet (Japans parlament)
Tanaka Kouei, medlem af byrådet i Kadena Town (i Nakagami District, Okinawa Prefecture)
Meddelelse til amerikanerne
I slutningen af anden session stod jeg op og stillede et spørgsmål til primært til YAMAUCHI Tokushin og til MOON Jeong-hyun: "Hvad ville du have mig fortælle amerikanere?" Følgende var deres svar.
Svaret fra YAMAUCHI Tokushin: Det er ubrugeligt at fortælle en enkelt amerikansk, men gennem dig vil jeg gerne fortælle præsident Trump følgende: Fra og med Kadena Air Base vil jeg gerne, at USA lukker alle baserne i Okinawa så hurtigt som muligt.
Svaret fra MOON Jeong-hyun: Der er en sang. Sangen handler om, hvordan vi skubbet ud japanskerne og derefter amerikanerne kom ind. Som "Hinomaru" (Japans nationale flag) blev taget ned, gik "Stars and Stripes" op. Både de japanske og amerikanske militærer invaderede Korea. I den forstand er de de samme - de er ikke gode. Ikke desto mindre er der nogle amerikanere med hvem jeg er gode venner, og jeg er tæt på. Det samme gælder for japansk. De amerikanske og japanske regeringer er dog det samme. Korea blev invaderet og besat af Japan i 36 år, og derefter invaderede USA Korea og okkuperede det i mere end 70 år. Det er sandheden. Du kan ikke skjule sandheden. Sandheden vil blive åbenbaret. Sandheden vil helt sikkert vinde. Sammenlignet med Japan og Amerika er Sydkorea meget lille. Men vi har kæmpet for at bringe sandheden ud. Der er mange andre ting, jeg kunne sige, men da tiden er begrænset, vil jeg forlade det ved det.
Svaret fra den unge kvindeaktivist fra Jeju: Hold op med at manipulere og dræbe mennesker. Vi ønsker ikke længere at bekæmpe krige for USA. Hurtigt krymper det amerikanske militær i vores land og fokusere på miljø- og dødsproblemerne. Du må ikke spilde tid med at dræbe mennesker.
